Om mig

Om Kenneth

Bag Gazelle Marketing står jeg. Ikke vi, men mig: Kenneth Koustrup.

Gazelle Marketing er en enmandshær med et stærkt netværk bag sig. For dig betyder det, at det er mig, du taler med. Hver gang.

For mig betyder det, at jeg får lov at fordybe mig i det, jeg synes er allersjovest. At skabe resultater for mine kunders forretning.

Og hvem er jeg så?

Jeg lavede online marketing, før iPhonen blev opfundet

I mere end 16 år har jeg arbejdet med online markedsføring. Som bureau og som konsulent. For den lille enkeltmandsvirksomhed og for store C25-virksomheder.

Var jeg ansat i et bureau, ville du kunne kende mig ved en titel som “Senior marketing specialist” eller “Head of marketing”.

Men hos Gazelle Marketing er jeg bare Kenneth.

Jeg hjælper virksomheder med det, jeg er god til – og det, jeg synes er sjovt.

Det er Google Ads, SEO, Facebook-annoncering og rollen som ekstern marketingchef.

Skal du have hjælp til eksempelvis tekstforfatning eller hjemmesideudvikling, har jeg et stærkt netværk, jeg trækker på. Så agerer jeg projektleder og lader eksperten gøre, hvad eksperten er god til.

En samarbejdspartner, der kan tale med programmøren og direktøren

Når du arbejder sammen med mig, kommunikerer jeg i et sprog, som er til at forstå.

Det betyder, at jeg kan nørde CAC, LTV og CPM med marketingchefen, snakke om backend-udvikling med jeres programmører og omsætte vores resultater til et sprog, som de forstår på direktørgangen.

.. og en samarbejdspartner, der kan ligge vågen om natten, når tingene ikke fungerer

Jeg elsker at hjælpe mine kunder med at lykkes. Og lige så lykkelig jeg bliver, når vi skaber fantastiske resultater sammen, lige så ulykkelig bliver jeg, hvis noget ikke fungerer.

Når jeg indleder et samarbejde, går jeg op i det, som var det min egen virksomhed.

For jer betyder det, at I ikke får en konsulent, der arbejder for at tracke timer og have fri, når klokken slår klokken 16.00. I får en konsulent, der behandler jeres virksomhed og penge, som var det

hans egen.

… men hvorfor en gazelle?

Du har måske bemærket, at der er mange marketingkonsulenter at vælge imellem. Præcis som der er dyr på savannen.

Nogle vil være hurtige til at trylle resultater frem på en uge og så miste deres momentum. Andre vil gøre det modsatte.

Så hvorfor gazellen? Ikke nok med at gazellen er det hurtigste dyr på savannen, så er den i stand til at opretholde en konstant høj fart. Og det er det, jeg kan hos Gazelle Marketing.

Her hjælper jeg virksomheder med langsigtede løsninger. Jeg går ikke efter quick fixes og nemme løsninger. Jeg går efter at skabe vedvarende, sunde resultater for vores kunder. Af samme grund er 84% af vores kunder stadig hos os 11 år senere.

Derfor hedder virksomheden Gazelle Marketing.

Scroll to Top