Elf Development har fået en extended colleague

Ejendomsudvikleren ELF development står bag flere store prisvindende ejendomsudviklingsprojekter i både Danmark og Sverige. Blandt andet IRMABYEN i Rødovre og udviklingen af Amager Strandpark. I skrivende stund har ELF Development 200.000 m2 i deres projektpipeline.

Gennem en årrække har jeg arbejdet sammen med deres Marketingchef, Mette-Louise Meng.

Ja, Jeg har faktisk haft fornøjelsen af at følge Mette-Louise gennem flere virksomheds-/jobskift

“Jeg har arbejdet sammen med Kenneth i tre forskellige virksomheder gennem 10 år. Når vi har haft en udfordring med SEO, annoncering eller WordPress, er det Kenneth, jeg har hevet ind – og så er han blevet en forlænget arm af vores team.”

Kenneth kan tale både med nørder og jakkesæt

Da jeg spurgte Mette-Louise, hvordan det kunne være, at hun har hevet mig med til alle hendes arbejdspladser, faldt svaret promte.

“Kenneth kan jo bare forstå at formidle tingene i et sprog, som man kunne forstå, hvilket var mega rart. Det blev taget ned på et niveau, hvor alle kan være med. Jeg er selv en lille smule nørdet, så jeg kan selv være med, når Kenneth bliver nørdet, men han ved også, hvis han sidder og taler med min chef, der ikke er lige så IT-nørdet, at lingoen lige skulle tilpasses dertil.”

… men det er jeg jo ikke den eneste, der kan. Det kan de dygtige projektledere på bureauerne også. Så det pirrede mig til at spørge ind til, hvorfor de ikke bare et gået med et bureau.

“Min oplevelse har været, at bureauerne er meget dyre – og så har vi oplevet, at vi er for lille en kunde til ordentligt at blive prioriteret hos bureauerne. Hos Kenneth er vi sikre på, at vi altid er top of mind, at vores annoncer justeres og alt tilpasses.

Hos bureauerne kunne det simpelthen ikke svare sig. Kenneth er supergod til at tage telefonen og ringe, når nogle annoncer ikke performer, eller hvis andet ikke fungerer. Den slags forsvinder hos de størrer bureauer. Der skal man selv være super proaktiv.”

En fast aftale sikrer ELF en konstant livline

Gennem årene har jeg hjulpet ELF med alt lige fra SEO, opsætning af WordPress-hjemmesider, opsætning af betalt annoncering , backup af hjemmesider og løbende vedligeholdelse.

En af de gange, hvor ELF Development virkelig dragede nytte af deres servicepakke, var ved lanceringen af et helt nyt ejendomsprojekt.

“Vi havde engang et projekt i IRMA-byen, hvor hjemmesiden gik ned lige i det, vi åbnede for salget. Der var total kaos, fordi der var en masse mennesker, der gerne ville købe ne bolig, men det hele var gået ned. Kenneth kom lynhurtigt på sagen og fandt fejlen på hjemmesiden. Det viste sig, at der lå noget gammel kode, der gjorde, at hjemmesiden brød ned. Kenneth kom på sagen med det samme og inden for en time, var problemet løst, og vi kunne sælge ejendomme igen.”

En extended colleague, der spiller de andre bedre

Når man arbejder tæt sammen med virksomheder som konsulent, føles det ofte, som man bliver en del af teamet. Og få ting er federe, end når man ikke bare hjælper – men er med til at spille hele teamet bedre.

“Kenneth fungerer praktisk talt som vores “extended colleague”. Han går ind i alle opgaver, som var han selv ansat i virksomheden. Han sporer sig lynhurtigt ind på, hvordan han spiller medarbejderne i virksomheden gode og gør dem endnu dygtigere.”

Scroll til toppen